thumb|right|Valdemar Sejrs segl iflg. Anders Thiset. Kong Valdemars Jordebog er den gængse betegnelse for en gruppe tekster fra 1200-tallet, som er nedskrevet under Valdemar Sejrs regeringstid. Teksterne er den første art matrikulation af kongens ejendom. Jordebogen er som tekst-empirisk kildemateriale et værdifuldt grundlag for stednavneforskningen og i den historiske tradition er jordebogen også set som et vidnesbyrd på en embedsadministration.
Teksterne er part af et større håndskrift, manuskriptet Codex Holmiensis A 41. I Danmark blev jordebogen først publiceret af P.F. Suhm 1792 under titelen Liber census Daniæ (), og det er skat og matrikulation, der traditionelt danner rammen for forståelsen af jordebogens indhold. I artiklen følges O. Nielsens tekstafgrænsning, publiceret 1873. Samme afgrænsning genfindes i den seneste udgave, ved Svend Aakjær (1943).
Manuskriptet findes i dag på Rigsarkivet i København.
Jordebogens indhold thumb|left|Læsestand for et kodeks
Sammenlignet med samlingsbindets øvrige tekstdele er jordebogens tekster for det meste karakteriserbare som regnskaber, og fortrinsvis bestående af navneord og tal, dvs. romertal. Inden for denne typologi er der tydeligt markerede og indholdsmæssigt forskellige afsnit, men desværre findes der ikke en forklaring på motiv.
Sandsynligvis er afsnittene i Kong Valdemars Jordebog først sammenstykket ved afskriftens tilblivelse ca. år 1300. De oprindelige tekststykker (der altså ikke er bevaret) er dateret forskelligt, men menes generelt at stamme fra perioden 1231-1265.; ; Ifølge Marius Kristensen synes "Broderlisten" at være ældre, fra omkring år 1200, mens Oluf Nielsen også nævner "Femernlisten" som ældre. ;
Jordebogens enkelte afsnit har en selvstændig karakter, og det er ikke sjældent de enkelte afsnit der skrives om eller refereres til. Til gengæld har der gennem tiden været forskellige konstruktioner af jordebogen, der som sagt ikke er en selvstændig tekst. En gængs afgrænsning til de omgivende tekster i samlingsbindet foreligger først med O. Nielsens udgave fra 1873.
Tekstens særpræg Teksten som helhed har ikke meget syntaks, i lighed med nogle andre tidstypiske tekst-typer: Kongerækker, paverækker og dødebøger samt til dels også kalendarier og annaler. Som jordebog er teksten snarere atypisk, det er som nævnt en moderne konstrueret tekstsamling.
Specielle tekstelementer er to symboler der minder om versalerne F og C (herefter refereret som så), varierende farvelægning af disse og initialerne af det følgende stednavn. Tekstfordelingen på den enkelte side skrives ofte i 2-3 kolonner. Sproget er overvejende holdt i latin, mens stednavne er på dansk.
Navneordene er hovedsageligt stednavne, personnavne og termer for mønt, mål og vægt.
Tekstens afsnit Der er 17 afsnit i teksten, følgende Kromans oversigt. Afsnitsinddelingen og deres titler er nogenlunde gængse, men forekommer ikke i manuskriptet. Ifølge O. Nielsen er det kun de tre første afsnit der egentlig harmonerer med bogtitelen Kong Valdemars Jordebog. (1.) "Kongens Jordebog", "hovedstykket" Den indledende overskrift er "Jylland" (eller faktisk Iucia) med undertitelen Faktum det Herrens år 1231 er dette skrevet. Listen optegner især stednavne, men også personnavne. Afsnittet er generelt skrevet som en tabularisk oversigt i to kolonner. Versalen F markerer et syssel (olddansk:susæl) eller en landsdel: Vtland (frisisk område), Feonia, Alsæ, Ærræ, Thosland (Tåsinge), Langeland, Laland, Falstria, Syaland, Møn, Scaniæ, Halland, Blekyng Versalen C er skrevet med lidt mindre skrift og markerer et herred i teksten forkortet hr, men bruges også i flæng enkelte steder. Afsnittet består hovedsageligt af linjer indledt med versalen C, men brydes et par gange i denne opstilling fx for Ditmarsken, der står på en side for sig, fulgt af en blank side. Lignende eksempler er optegnelsen om Hjulby på Fyn og tilføjelsen til Hindsholm også på Fyn. "Hovedstykket"s oplysninger har også et variant indhold - se følgende afsnit Enkelte teksteksempler. (2.) "Kronens jordebog", "Kongelevlisten" Afsnittet er konsekvent holdt i tre kolonner og med en indledende sætning skrevet uden særlig markering: "Dette hører til kununglef i Jylland" () Versalen F markerer selandia, scania og blekyngh Versalen C er skrevet lidt mindre og markerer (før Sjælland) feonia, laland, falstria, alsia, ærræ, (efter Blekinge) hallandia, thosland, langeland, Ymbræ (Femern), Rø (Rygen) og Burghændeholm (Bornholm) (3.) "Ølisten" Afsnittet indledes med den umarkerede sætning "Her er ø-navnene" () og er holdt i to kolonner på de to første sider og tre på den sidste fulde side. Versalen F markerer Vvæstænland og betegner iflg. Nielsen området vest for Jylland. Teksten består altovervejende af ønavne, dyrenavne samt 'hus', nogen gange forkortet h, og 'clostær'. Dyrenavnene er: da (då), ra (rå), hiort, hio, haræ, har, marth (mår), æbin (egern?), hors (hest). Af de øvrige afsnit nævnes her: (4.) "Kongens vintergæsteri", "Natholdslisten", "Vinternatholdslisten" Afsnittet er skrevet ud i et og indledes uden særlig markering med ordene: "Kongens vintergæsteri er i to nætter" (). Sidste del af "Ølisten" når halvvejs ned på første side, men "Kongens vintergæsteri" starter alligevel øverst på siden, og skrives først i fuld bredde efter "Ølisten"s sidste linje. Afsnittet opremser diverse fødevarer - grise, okser, får, høns, salt, sild, ost, smør, malt, porse, peber og kommen - men også pengebeløb til diverse stillinger, herunder drot, marsk og skænk (). (5.) "Hallandslisten" Afsnittet her består af underafsnit med nogen syntaks og skrevet ud i sidens fulde bredde, men stadig meget liste-agtig. Afsnittet indledes med: Her er de indtægter i Halland der hører til kongens dominium. (). Versalen F bruges på listens første side og markerer en landsdel: Fyæræ, Vviskærdal. Stednavnene er senere kendt som herreder, og Nielsen angiver i oversættelsen her Fjære herred og Viske herred. Versalen C bruges på listens to næste sider og markerer et herred eller en landsdel: Henøflæ (Himle herred, som ovenfor). "Hallandslisten" afsluttes med to resumerende underafsnit, der markeres af versalen C.
Teksten domineres af navneord og specielt naturalie specificeringer. Naturalierne omfatter: frumenti, ordeo, auene (korn, byg, havre), boues, porcos, oues, gallinam, anserem (okse, svin, får, høne, gås), pisces, salmones (fisk, laks), brasei, pernas, butiri, casei, mellis, wadmal, sale (malt, flæsk, smør, ost, honning, vadmel, salt). Termerne omfatter (eksklusiv for mønt, mål og vægt): incolis, rustici, colonis (indbygger, bonde, landboer/fæstebonde); mansio, molendino, foro, opidis, opida siluestria, prouincia (gård, mølle, torve(rettighed), byer, skovbyer, herred); nauis (skib/skibsrede); danske termer: hafnæ, quærsæt (havne og kværsæde); warstudh, warstuth, wintærstud, winterstudh, wintærstudh (vårstud og vinterstud). Den latinske term dominum oversættes ikke, men indikerer ifølge sammenhængen her jordbesiddelse.Se evt. Personnavne forekommer i relation til skibene, ex. "Nauigium thorlaci" (). (6.) "Hallands grænser" Afsnittet er skrevet på dansk. Det indledes med versalen F og ordene "Landæmærkæ byrius i" hvorefter følger et stednavn - "byrius" oversættes med 'begynde'. Teksten er skrevet ud i et og er jordebogens mest syntaksfattige del, så at teksten herefter består af stednavne og 'i'; ex i fiæræ. i klæuræås etc. Versalen C markerer et herred og et nyt underafsnit. (7.) Skødenotitser mm. vedrørende Halland, "Hallands grænseregulering", "Hallandske adkomster" Afsnittet er på latin og er et af jordebogens mere syntaksprægede tekststykker og heller ikke tabularisk opsat. Versalen F markerer stykkets begyndelse og den første skødenotits. Linjeskift med foranstillet versal C markerer de følgende skødenotitser. Dog forekommer et enkelt indskudt versal C.
I dette afsnit er der 34 personnavne, heriblandt kong Valdemar, kong Kristoffer og hertug Knud, mens resten ikke bærer nogen titel. Listens ene kvindenavn Gundbiør tilhører en jordbesidder. (9.) "Falsterlisten" Afsnittet indledes med "Beskrivelse af en vis del af Falster" (). Listen optegner både personnavne og stednavne. Versalen F markerer optegnelsernes begyndelse. Afsnittet har markerede linjeskift med foranstillet versal C efterfulgt af stednavn. Optegnelsen er ikke umiddelbart tabularisk da versalen C også forekommer i den løbende tekst - se også Enkelte teksteksempler. Følgende lister hører til de unummererede læg: (14.) "Estlandslisten" Teksten er ordnet tabularisk, men også meget skiftende: Indtrykket er at optegnelserne forekommer i klynger. Versalerne F og C forekommer enkelte steder. Teksten består overvejende af stednavne og personnavne og mangler generelt både syntaks og terminologi. De gennemgående termer er parochia, rex, monachi, dominus: Sogn, konge, munk. Dominus er oversat med "Hr.". (17.) "Broderlisten", "Broderskabslisten" Teksten er holdt i to kolonner på nær den sidste side, hvor teksten er skrevet i fuld sidebredde. Listen består af stednavne, personnavne, embedstitler og betegnelsen 'brødre' () Embedstitlerne omfatter: Episcopus, Prepositus (bisp,provst); rex, marscalcus, cancellarius, camerarius (konge, marsk, kansler, kammermester). Den eneste almindelige syntaks-konstruktion er isti tres fratres (her tre brødre), der kun forekommer en enkelt gang.
Listen indeholder 215 personnavne fra Jyllands sysler samt Fyn og Sjælland. 50 navne på listen afspejler kristendommens indflydelse; heraf hed de 18 Niels (Nigles, Nicgles, Nicles - Sankt Nikolaus), 16 hed Peter (Peter, Pæter - Apostlen Peter) og otte hed Johannes/Jon (Iones, Ion - Apostlen Johannes). Ifølge Kristian Hald omfattede Istedsyssel det frisiske område, og her findes også frisiske og saksiske navne som Occa, Poppo, Wirik, Liæf, Folklef, Radolf.
Oprindeligt kildemateriale dokumenterer flere af grupperne består af biologisk beslægtede brødre. Det mest tankevækkende i "Broderlisten" er måske motivet for den oprindelige optegnelse, dels dens indføjelse i »Codex Holmiensis A41«. Med udgangspunkt i hird-betegnelsen fandt T.E. Christiansen et holdepunkt for beskrivelsen af "Broderlisten". I 2006 blev listen beskrevet i projekt-temaet "Danske korstog i middelalderen" ved Syddansk Universitetscenter.
De øvrige lister er: læg 18 (8.) Optegnelse om det gods Haquinus Palnesøn tilskødede kong Christoffer; (10.) Lollandslisten; (11.) Femernlisten; læg 6-8 (12.) Indtægtslisten; (13.) den mindre Estlandsliste og de preussiske provinser; (15.) Plovtalslisten; (16.) Bylisten.
Købstadslisten thumb|Købstadslisten i Valdemars Jordebog. Bedømt ud fra skattebetalingen i mark sølv har de 10 største byer formentlig været Roskilde (80), Næstved (40), Kalundborg (33), København (28), Slagelse (18), Vordingborg (15), Skælskør (13), Holbæk (12), Ringsted (9) og Helsingør (8). Listen udgør en enkelt side i bogen og omfatter 19 byer på Sjælland, Lolland og Falster og deres skattebetaling:
Vordingborg [Store] Heddinge Roskilde Slangerup Helsingør Skibby Stigsborg [Stigs Bjergby?] Holbæk Ringsted Næstved Skælskør Slagelse Kalundborg København Søborg Nakskov Nykøbing [Falster] Sakskøbing Høgekøbing [Stubbekøbing?]
Enkelte teksteksempler Her nogle teksteksempler, ifølge med O. Nielsens udgave 1873, med sidetal yderst til højre. Kantede parenteser angiver hvor Nielsen har markeret en tilføjelse til den oprindelige tekst, og (...) markerer at teksteksemplet er forkortet. I Nielsens oversættelse forekommer stednavne både med de gamle stednavne-betegnelser og i den moderne form (anno 1873), nogle gange først i fodnoterne. I teksteksemplerne er de gamle stednavne-betegnelser bortredigeret, for overskuelighedens skyld, dels er der tilføjet parenteser med forklarende oplysninger. Opstillingen er vejledende.