Morten Luther Gudmund Korch (født 17. januar 1876 i Over Holluf ved Odense, død 8. oktober 1954 i Hellerup) var en dansk forfatter, der var den mest læste i sin samtid.
Korch var handelsuddannet og arbejdede bl.a. som grossist, forlægger og teglværksdirektør, men fra 1916 helligede han sig forfatterskabet. Dog fortsatte han som forlægger.
Han udgav i alt 123 titler, og modtog i 1937 Ridderkorset. Han var en folkekær forfatter, hvis foretrukne miljø var det gammeldags landbrug, småindustrien og købmandsgården, som bunder i traditioner. Det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, bliver forstyrret af et udefra kommende element. Generelt er handlingsforløbene opbygget ligesom eventyr (ro-uro-ro) og kan let overføres på aktantmodellen. Personerne er 'flade', og problemerne skildres via kampen mellem det gode og det onde, som dog altid ender lykkeligt, men stilen kan dog ikke betegnes som eventyrlig eller fantastisk. Morten Korch var konservativ og patriarkalsk i sine holdninger og troede på konservative kristne moraler. Morten Korch skrev meget detaljeret og beskrivende.
Morten Korch omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark..Petersen, Claus Hagen and Connie Hedegaard, Det 20. århundrede – De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark. 1999.
Hans søn, Morten A. Korch, 1909-2012, var som 100-årig stadig aktiv som forlægger af sin fars bøger.
I 2013 blev der på Grønhøj Kro indviet Danmarks første museum om Morten Korch.
Film Flere filmselskaber forhandlede i femten år om at filmatisere hans romaner. I 1950 vovede ASA Film og Alice O'Fredericks at filmatisere De røde heste, som blev en af danmarkshistoriens største biografsucceser: 2,3 millioner mennesker valfartede til biograferne for at se filmen.
Bibliografi Regnebog for Almueskolernes yngste afdeling, fra 1897 Fyensk humør, fra 1898 Fyenbosnak, fra 1900 Sin egen sti, fra 1911 Guldglasuren, fra 1912 Sejrgaarden, fra 1913 En husmand, fra 1914 Grundlovsbogen, fra 1914 En æreskrans, fra 1916 Familien på Uglegården, fra 1917 Flintesønnerne, fra 1917 Hans med Sejrskjorten, fra 1917 En vagabond, fra 1918 Kongemøllen, fra 1918 Skytten på Urup, fra 1918 Fru Sara på Enø, fra 1919 Studeprangeren, fra 1919 Der brænder en ild, fra 1920 Forklarende tekst, fra 1920 Fra provinsen, fra 1920 Godtfolk, fra 1920 Krybskytten, fra 1920 Kong Frederiks Korporal, fra 1921 Uhrene i Rørby, fra 1921 Junker & Co, fra 1922 Bent Billes løfte, fra 1923 Det gamle guld, fra 1923 Den grønne vogn, fra 1924 Fortællinger og skitser, fra 1924 Godtfolk : ny samling, fra 1924 Niels Dros, fra 1924 Om fyenske dialekter, fra 1925 Rolf Snare, fra 1925 Palle Jarmer, fra 1925 Kærlighed, fra 1926 To juleaftener, fra 1926 Lykkens hjul, fra 1926 Den danske jul, fra 1927 Manden på Brusholm, fra 1927 Perler paa snor, fra 1927 I stjerneskær, fra 1928 Fynboer, fra 1929 Landsbyprinsessen, (skuespil) fra 1929 Lykkesmeden, fra 1929 Affæren i Mølleby, (skuespil) fra 1930 Ved Stillebækken, fra 1930 Guldskoen, (skuespil) fra 1931 Kærlille, fra 1931 I morgen får vi sol, fra 1932 Klokkekilden, fra 1933 Borgerlune, fra 1934 Liv og lune, fra 1934 Blomstrende verden, fra 1934 Byens bedste mand, fra 1935 Møllen i Lunde, fra 1935 Det fejreste træ, fra 1935 De rige år, fra 1936 Krisen på Rønnebæk, (skuespil) fra 1936 Lykkens luner, (skuespil) fra 1936 Troldsmeden, (skuespil) fra 1936 Fruen på Hamre, fra 1937 Bonden fra Dige, fra 1938 Pigen fra Dale, fra 1938 Bertil Lynge, fra 1939 Hammerprinsessen, fra 1939 Kampen om Abildgaarden, fra 1939 Indenfor voldene, fra 1940 Under byens tage, fra 1941 Lykkens hjul, fra 1942 Det gamle teglværk, fra 1942 De røde heste, fra 1943 Den lille julegæst, fra 1943 Landsbyfolk, fra 1943 Ved den blaa fjord, fra 1943 Sønnen fra Vingaarden, fra 1944 Roman om Nikolaj, fra 1944 Fynboer, fra 1946 Klokken paa Solbjerg, fra 1946 Manden paa Naur, fra 1946 Det store løb, fra 1947 Fortryllende dage, fra 1948 Min moders minde", fra 1948 Morten Korch : 1898 - 22. september 1948, fra 1948 Mosekongen, fra 1948 Doktor Ole, fra 1949 Julekurven, fra 1949 Fløjtespilleren, fra 1950 Troldpigen, fra 1951 Kampen om Torndal, fra 1952 Frodige dage'', fra 1952
Morten Korch-film
Tabel over Morten Korch-filmatiseringer (film og tv-serier) i Danmark: