Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2. udg. Et autoritativt værk over botanikeres navne, deres produktion og offentliggjorte dataindsamlinger., som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik, som grupperer planter og dyr. Han er også fader til den moderne økologi. Linné var sin tids mest indflydelsesrige botaniker, og han var kendt for sine store sprogkundskaber.
Biografi Carl von Linné blev født på kapellangården "Råshult" i Stenbrohults sogn, Kronobergs län i Småland.
Carl var søn af kapellan senere sognepræst Nicolaus (Nils) Ingemarsson Linnæus (1674-1748) og Christina Brodersonia (1688-1733). Faderen tog slægtsnavnet efter en stor lind; to af hans morbrødre antog slægtsnavnet Tiliander (latin Tilia = Lind). I sommeren 1709 flyttede familien til Stenbrohults præstegård, hvor Carl von Linnés kærlighed til naturen vågnede. Faderen var meget botanisk interesseret. De talte ofte om pasningen af haven, som var blandt de bedste i Småland. Deres forhold var varmt og fortroligt. Faderen kunne være gnaven, men så "blev han straks sig selv, så snart man gav ham en blomst i hånden". Carl siger om haven, som indeholdt mængder af udenlandske planter, at den "med modermælken optændte mit sind med uudslukkelig kærlighed til urterne".
Det var meningen, at Carl skulle være præst som sin far og morfar Samuel Brodersonius, sognepræsten i Stenbrohult, men han viste ingen større interesse for det. Hans interesse for botanik imponerede en læge i nabobyen Växjö, og han blev sendt til Lund i august 1727 for at læse på universitetet. Der fik han Kilian Stobæus som lærer og velgører.
Efter et år flyttede han til Uppsala, hvor han fik vejledning af Olof Celsius og Olof Rudbeck og blev gode venner med den fiskekyndige Peter Artedi; Linné var let at omgås.
Han giftede sig 1739 med Sara Elisabeth Moræa fra Falun. I Svedens Gård uden for Falun, som hans svigerfar Johan Moræus ejede, findes Linnés bryllupsstue. Parret fik syv børn heriblandt Carl von Linné den yngre.
I 1741 blev Linné udnævnt til medicinsk professor ved Universitet i Uppsala. Han var rektor for universitetet i forårsterminen 1750, i efterårsterminen 1759 og i hele 1772. Desuden var han inspektor ved "Smålands nation".Kilde: Bl. a. Växjö stifts Hembygdskalender 1949. (G Stenvall, P Ståhlberg, Hj Melin: Årgång 40)
Linné døde den 10. januar 1778 i Uppsala og er begravet i Uppsala Domkirke.
Nogle vigtige årstal i Linnés liv thumb|Linnés adelsvåben. 1707 Født den 23. maj. 1732 gennemfører sin Laplandsrejse. 1734 gennemfører sin rejse gennem Dalarna. 1735 Udgiver Systema naturae 1739 Gifter sig i juni med Sara Elisabeth Moræa og grundlægger sammen med fem andre videnskabsmænd det Det Kongelige Videnskabsakademi. 1741 Udnævnes til professor i Uppsala, hvor han underviser i naturhistorie, lægemiddelkundskab og medicin. Han gennemfører sin rejse gennem Øland og Gotland. 1744 Anskaffer et termometer, hvor Celsius temperaturskala er "retvendt" (Celsius angav 0 som vandets smeltepunkt og 100 som dets kogepunkt). 1746 Gennemfører sin rejse gennem Västergötland. 1749 Gennemfører sin rejse gennem Skåne. 1757 Adles som Carl von Linné.Ætten dør ut med Carl von Linnés sønnesøn, og ingen ny von Linné fødes efter 1700-tallet. 1778 Afgår ved døden den 10. januar.
Kuriosa Linnés mormors farmor, Johanne Pedersdotter, blev brændt som heks i Stavanger i Norge i 1622. Linnés mormors brødre, Simon Visseltoft og Jacob Visseltoft, var snaphaner under den Skånske krig 1675-79. Linné er indtil videre den eneste botaniker, hvis navn der henvises til med ét eneste bogstav: "L." (tidligere blev navnet forkortet til "Linn."). Inden for botanikken medtages den videnskabelige autoritet efter det videnskabelige navn, når det skal gøres helt korrekt. Fx er Cocos nucifera L. det fuldstændige navn for kokospalme, og L. henviser til Carl von Linné som den, der står inde for navnets rigtighed. Linné var 154 cm høj.
Forskning
Carl von Linné udformede seksualsystemet, en inddeling af planter efter deres frugtanlæg (støvdragere og støvfang). Det var en let og original måde at inddele planter på.
Han opfandt også det binominale system, som bygger på, at alt liv (inklusive sygdomme) skal bære en videnskabelig betegnelse med to navne: et slægtsnavn og en artstilføjelse. Linné var også en af de første til at inddele menneskeheden i racetyper og tildele dem mentale karaktertræk. Linné mente fx, at europæere var glade, afrikanere sløve og indianere hidsige.De Ikke Ønskværdige (dokumentar i SVT fra 2002). Film om svensk racehygiejne.
Grundlag for klassifikation Kort efter at Linné kom til Uppsala, fandt han, at blomsterne, som er planternes forplantningsorganer, egnede sig som grundlag for en klassifikation. Han skrev en kort afhandling om denne tanke, Preludia Sponsaliorum Plantarum, der skaffede ham stilling som vicedocent og rundviser ved den botaniske have. I 1732 finansierede Videnskabernes Akademi i Uppsala hans ekspedition til Lapland, der var næsten ukendt. Resultatet blev bogen om den laplandske planteverden, Flora Lapponica, som udkom i 1737.
Moderne systematik Linnés systematik Rige: Dyr (Animalia) Regnum: Animalia Række: Chordater (Chordata) — — Klasse: Pattedyr (Mammalia) Classis: Mammalia Orden: Rovdyr (Carnivora) Ordo: Ferae Familie: Kattedyr (Felidae) — — Slægt: Panthera Genus: Felis Art: Løve (Panthera leo) Species: Felis leo
De mange naturvidenskabelige opdagelser i det 17. århundrede førte til opdagelsen af talrige plante- og dyrearter. Blandt de mange forudgående forsøg på en systematisering havde især arbejder af Caspar Bauhin, John Ray og Joseph Pitton de Tournefort indflydelse på Linné. Bauhin gennemførte som den første en fuldstændig adskillelse af art og slægt, og han skabte i den forbindelse en binominal nomenklatur, som Linné fik kendskab til. På tilsvarende måde havde Ray indført dobbeltbetegnelser for slægt og art og dermed skabt en lignende systematik. Ud fra et ønske om at gennemføre en omstrukturering foretog Linné en klart hierarkisk inddeling af alle kendte organismer. Ved klassificeringen brugte han begreber, der havde været brugt siden skolastikken: differentia om artsforskelle og proprium om artsegenskaber. Mens han gik ud fra, at han kunne inddele slægter og arter på en naturlig måde, det vil sige ordnet efter flest fællestræk, betragtede han alle de højere lag i systematikken som kunstige, dvs. ordnet efter vilkårlige regler. Fremgangsmåden forekom ham dog nødvendig på grund af dens praktiske brugbarhed:
Der er ikke håb om, at man kan finde et naturligt system i vores tid, ja næppe inden for vores børnebørns tid. I mellemtiden vil man dog gerne kende planterne, og følgelig må vi tage kunstige klasser i anvendelse som en nødhjælp.
Ved den zoologiske systematisering afveg Linné klart fra den aristoteliske inddeling. I stedet benyttede han morfologiske og fysiologiske kendetegn.
Linnés system var mere enkelt opbygget end de tidligere forsøg på klassificering og var også bedre egnet til at integrere nye led i systemet. Men det var på ingen måde en fylogenetisk systematik i moderne forstand, og i stedet forsøgte han at skabe et billede af den påståede uforanderlighed i de levende væsners orden, hvad der helt svarede til Linnés dybe overbevisning om arternes konstans. Trods disse mangler betragtes Linné som grundlægger af den nuværende systematik, som derfor også betegnes som det Linnéske system.
Den binære nomenklatur
thumb|Systema Naturæ – Forsiden af det 10. oplag (1758). I 1735 rejste Linné til Nederlandene, hvor han blev i tre år. Det var foregangslandet inden for naturvidenskaberne, og han tog sin medicinske embedseksamen i byen Harderwijk. Her traf han botanikeren Jan Frederik Gronovius og viste ham et tidligt udkast til sit arbejde over taksonomien, Systema Naturae. Det første oplag udkom samme år, og det var på nogle ganske få sider, mens det 13. oplag fra 1770 rummede mere end 3.000 sider. I dette "natursystem" indordnede han efterhånden tre riger (planter, dyr og mineraler), og han genoptog sin tidligere tanke om at bruge kendetegn i blomsternes opbygning som grundlag for klassifikation af planteriget. Ganske som det allerede var sket for planternes vedkommende i 1753-udgaven af Species Plantarum, erstattede han også konsekvent i Systema Naturae den hidtil gældende besværlige måde at betegne arter på med det nye dobbeltnavnesystem: Fx kom Physalis annua ramosissima, ramis angulosis glabris, foliis dentato-serratis nu til at hedde Physalis angulata. Dette princip for navngivning af arter kaldes den binære eller binominale nomenklatur. Her betegner den første del slægten, mens den anden del betegner arten. Hvad angår zoologien, indførte han den binære nomenklatur i den 10. udgave fra 1758, så alle organismer var benævnt efter den nye systematik. Endelig gennemførte Linné en inddeling af de overordnede lag i systemet, sådan at det hele fik et enkelt og velordnet præg.
Ved navngivningen stolede Linné på sin sunde fornuft, og han indordnede mennesket Homo sapiens (= "det vidende menneske") under primaterne og altså som et zoologisk objekt. Han beskrev dog også en anden menneskeart, Homo troglodytes henholdsvis Homo nocturnus, dvs. hulemennesket eller nattemennesket, som formentlig har været chimpansen, der netop var blevet beskrevet. Pattedyrene indordnede han efter mælkekirtlerne: Mammalia.
Underopdeling af organismer
Ved inddelingen af organismerne benyttede Linné fem kategorier: Rige, Klasse, Orden, Slægt og Art. Senere har man indføjet flere kategorier, som f.eks. Række mellem rige og klasse eller Familie mellem orden og slægt. For planternes vedkommende skabte Linné en kunstig klassifikation – seksualsystemet, der først og fremmmest er baseret på antallet af støvdragere per blomst.
Linnés rejser
thumb|190px|right|Linné klædt som same. 1735-1740
Carl von Linné foretog rejser til forskellige steder og gjorde nøjagtige optegnelser. Men han har sandsynligvis ikke selv besøgt alle de steder, han beskriver. Han har måske optegnet det, som han hørte ved samtaler med den lokale befolkning. Nogle af hans kendte rejseskildringer er:
Lapland 1732
Laplandsrejsen tog sin begyndelse den 12. maj 1732, da Linné alene red mod Lapland for først at vende tilbage til Uppsala fem måneder senere.
Den rejseskildring, som først udkom efter Linnés død, var meget omfangsrig. Den indeholdt hans observationer af den laplandske natur og indgående skildringer af den samiske kultur og deres levevilkår.
Det vigtigste resultat af rejsen til Lapland var det, som blev til Flora Lapponica. Den laplandske vegetation var relativt ukendt, da de eksemplarer, som tidligere var blevet indsamlet under Olof Rudbecks rejse i Tornedalen, var blevet ødelagt under den brand, som hærgede Uppsala i 1702. Flora Lapponica, som blev offentliggjort i 1737, gav ny viden om de ukendte områder.Carl von Linné – Naturhistoriska riksmuseet
Dalarna 1734
Linné kom første gang til Dalarna for at fejre jul i Falun 1733. Under en julefest traf han sin kommende hustru, Sara Elisabeth Moræa, som var datter af minelægen. På den tid besøgte han også Bergslagens miner og jernværk. Dalarnas landshøvding, Nils Reuterholm, havde hørt om Linnés Laplandsrejse og var blevet så imponeret, at han foreslog en lignende rejse gennem Dalarna.
Nederlandene 1735–1738 Dér opholdt han sig i tre og et halvt år. I 1735 offentliggjorde han Systema naturae, der ligger til grund for den nutidige systematik for alt levende. Linné inddelte naturen i tre riger, der hver var ordnet i klasser, ordener, slægter og arter.