Edward Andreas Fleming Møller (25. juli 1924 i Farum – 12. juni 1992 i Kastrup) var en dansk skuespiller og filminstruktør.

Han scenedebuterede på Det ny Teater i Sommer i Tyrol, og har også haft danseengagementer i Paris.

Han blev senere kendt som filminstruktør, hvor han bl.a. stod bag filmene Og så er der bal bagefter (1970), Den korte sommer (1976), Rend mig i traditionerne (1979), De uanstændige (1983), Den kroniske uskyld (1985) og Sidste akt (1987).

Fleming medvirkede ofte i fysisk intimiderende roller, fx i filmene om Olsen-banden som gangster, betjent og livvagt og ikke mindst den Sorte Baron, muligvis inspireret af filminstruktøren Erich von Stroheims udseende.

I tv medvirkede han bl.a. i serien En by i provinsen.

Han er begravet på Sundby Kirkegård.

Udvalgt filmografi Slå først, Frede – 1965 Olsen-banden på spanden – 1969 Tænk på et tal – 1969 Med kærlig hilsen – 1971 Olsen-bandens store kup – 1972 Sønnen fra Vingården – 1975 Den korte sommer – 1976 Hjerter er trumf – 1976 Olsen-banden ser rødt - 1976 Olsen-banden deruda' - 1977 Hør, var der ikke en som lo? – 1978 Lille spejl – 1978 (også instruktør) Olsen-banden går i krig – 1978 Olsen-banden overgiver sig aldrig – 1979 Olsen-banden over alle bjerge – 1981 Ballerup Boulevard'' – 1986

Eksterne links

Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Filminstruktører fra Danmark Kategori:Personer fra Farum