Benito Amilcare Andrea Mussolini også kaldet Il Duce (født 29. juli 1883, død 28. april 1945) var en italiensk diktator (1922-43) og leder af det fascistiske parti.
Mussolini var først socialist, men blev ekskluderet af partiet da han gik ind for Italiens deltagelse i 1. verdenskrig. I 1919 grundlagde han den fascistiske bevægelse og terroriserede arbejdere og faglige organisationer. Han fik støtte af borgerskabet og storkapitalen. I 1921 stiftede han det fascistiske parti, og efter marchen mod Rom blev han regeringschef.
Mussolini skabte den fascistiske stat med statsterror og propaganda. Ved karisma, total kontrol med medierne og mistænkeliggørelse af politiske rivaler nedbrød han det demokratiske samfundssystem og skabte en korporativ stat.
Han indgik forlig med Vatikanstaten og bragte en gammel konflikt til ophør. Udenrigspolitisk var han imperialist og drømte om et italiensk imperium omkring Middelhavet som Romerrigets. Han erobrede Abessinien 1935-36 og støttede Franco i Den Spanske Borgerkrig. I 1936 tilsluttede han sig Berlin-Rom-Aksen og indgik et nært samarbejde med Hitler. I 1939 besatte Italien Albanien, men holdt sig tilbage ved 2. verdenskrigs udbrud. Under Slaget om Frankrig i 1940 gik Italien ind i krigen på Tysklands side, da det stod klart at tyskerne ville vinde. Den italienske krigsførelse blev imidlertid ikke nogen succes, og specielt de nordafrikanske og græske felttog blev en katastrofe.
Efter den allierede landgang på Sicilien blev Mussolini styrtet ved et møde i Det Fascistiske Storråd i juli 1943 og interneret. Han blev befriet allerede i september ved en dristig luftaktion af tyske SS-tropper og blev af tyskerne indsat som regeringschef for en marionetregering i det nordlige tyskbesatte Italien.
I april 1945 forsøgte Mussolini at flygte til Schweiz, men blev pågrebet og skudt af italienske partisaner i nærheden af Comosøen. Derefter blev liget fragtet til pladsen Piazzale Loreto hvor han, sammen med blandt andre elskerinden Claretta Petacci og en gruppe anholdte fascister, hængtes med hovedet nedad fra tagkonstruktionen på en benzinstation.
Barndom og ungdom thumb|Huset, hvor Mussolini blev født, er i dag et museum Mussolini blev født i Norditalien ved landsbyen Predappio den 29. juli 1883. Han blev ikke døbt, da hans forældre var modstandere af religion. Han var søn af en fattig smed og socialist, Alessandro Mussolini, og en katolsk lærerinde, Rosa Mussolini, født Maltoni. Hans mor var i en kort tid også hans lærerindeEn italiensk biografi på cronologia.leonardo.it. thumb|left|200px|Mussolinis far
Mussolini var opkaldt efter Benito Juarez, Amilcare Cipriani og Andrea Costa. Det havde hans far bestemt.Mange kilder, f.eks. i flere værker af Renzo De Felice, og hos Denis Mack Smith i Mussolini.. Farens valgte tre socialistiske helte, Amilcare og Andrea var anarkosocialister og Benito Juarez mexicansk venstrepolitiker og præsident. Mussolini var den ældste af tre søskendeI/per_page.php?id=283037 Alessandro Mussolini fra GeneAll.net.
Mussolinis far havde været medlem af 1. Internationale som Karl Marx og Friedrich Engels og var også medlem af socialistpartiet i Italien. Mussolini skrev i sin selvbiografi at hans fars hjerte bankede for den socialistiske teori, og at han læste højt af Kapitalen af Karl MarxBenito Mussolini: My Rise and Fall, New York:Da Capo, 1998, s. 3. Det var også hans far der påvirkede ham i socialistisk retning.
Socialist Mussolini meldte sig i 1900 ind i Det italienske Socialistparti (Partito Socialista Italiano) og arbejdede fra 1910 til 1914 som sekretær i socialistpartiet i Forli og som redaktør i den lokale arbejderavis «La Lotta di Classe» (Klassekampen). Da Italien gik i krig imod Tyrkiet i 1911, blev han fængslet for pacifistisk propaganda. Senere flyttede han til Milano som redaktør for socialistpartiets partiavis »Avanti«. I Milano blev han leder i socialistpartiet. Han var også medarbejder på tidsskriftet ”Soffitta”.
I 1901 fik Mussolini eksamen som folkeskolelærer.Grolier encyclopedia: Benito Mussolini Grolier.comLiving History 2, Chapter 2: Italy under Fascism – Det var sværere end han troede at få arbejde. Han fik afslag i byerne Legnano, Tolentino, Ancona og Castelnuovo Scrivia. Heller ikke hans egen hjemby ville have ham som sostituto aiutante (hjælpelærervikar). Han fik i februar 1902 stilling ved folkeskolen i Pieve Saliceto i kommunen Gualtieri, den første kommune i Italien som havde et kortvarigt socialistisk lokalstyre.
Mussolini var påvirket af at hans far var socialist, og han var lige så ivrig som han med at læse omfattende værker af Karl Marx, Mikhail Bakunin, Louis-Auguste Blanqui, Georges Sorel, Friedrich Nietzsche og Max Stirner.
Mussolini havde arvet sin fars had imod religion, især imod katolicismen. Da han var ti år gammel, blev han hylende og under protest tvunget til skolemesse. Efter en række episoder i 1894 blev han straffet ved at dumpe fra 4. til 2. klasse. Det fik ham til at kaste sten på menigheden under messen, kaste et blækhus mod en lærerBenito Mussolini fra HistoryLearningSite.co.uk og knivstikke en anden elev i hånden.Renzo De Felice: Mussolini il rivoluzionario: 1883-1920, Einaudi, 1995, s. 13 Herefter tog hans forældre ham ud af skolen. Han kom på en anden skole, hvor han klarede sig bedre, fik gode karakterer og fik en god mellemskoleeksamen i september 1898. Han blev dog smidt ud i oktober samme år for et sammenstød med en anden elev.
Schweiz Sex var en årsag til, at Mussolini fandt det bedst at rejse fra landet i de sene ungdomsår. Han havde haft sex med andres hustruer, skyldte penge, lagde sig ud med de lokale myndigheder og ville ikke i soldatertjeneste. Derfor drog han i 1902 til Lausanne i Schweiz Han var modstander af værnepligten. Det gik dårligt i Schweiz: han blev anholdt for at stjæle mad og sad en nat i arresten. Det gav ham lyst til at lære tysk og fransk.
To gange blev han udvist fra Schweiz. Den 28. juni 1903 blev han fængslet for socialistisk propaganda og udvist 30. juni efter tolv dages fængsel. Den 9. april 1904 blev han opdaget med en forfalsket opholdstilladelse. Han sad arresteret i syv dage i Bellinzona. Hjemme var han idømt et års fængsel for at unddrage sig soldatertjeneste. Men socialistiske og anarkistiske venner skjulte ham i den italiensktalende del af Schweiz.
Schweiz var tilflugtssted for socialistiske radikale fra hele Europa. Mussolini kom i kontakt med russiske socialister og anarkister, bl.a. Giacinto Menotti Serrati og Angelica Balabanoff; hun var en af Lenins medarbejdere. Hun blev trods senere påstande om det modsatte ikke hans elskerinde, men lærte ham om marxisme og underviste ham i tysk. De var venner i to årtier, til deres politiske veje skiltes. Det vides ikke, om Mussolini mødte Lenin, men de havde hørt om og talt om hinanden.
Tiden i Schweiz var kummerlig. Mussolini drog rundt i landet, havde tilfældigt arbejde, men brugte mest tid sammen med sine venner på venstrefløjen. Hans deltagelse i deres aktioner bragte ham flere gange i konflikt med den schweiziske ordensmagt, og han var i tvivl om det var klogt at blive i landet. Han overvejede at søge arbejde på Madagaskar, tage arbejde for en socialistisk avis i New York eller slutte sig til andre socialister i eksil i den amerikanske delstat Vermont.
Tilbage til Italien Men i november 1903 blev der i anledning af fødslen af tronarvingen Umberto givet amnesti for italienere, som havde undgået værnepligten ved at flygte fra Italien. Det fik Mussolini til at tage tilbage til Italien og melde sig til militærtjeneste i Forli. Han fik orlov for at tage til sin mors begravelse. Da hans mor døde i 1906, indledte hans far et forhold til Anna Guidi, hvis datter, Rachele, blev Mussolinis kone.
I 1904 begyndte Mussolini på journalistik, som blev en lidenskab der fulgte ham hele livet. Han skrev for forskellige socialistiske blade og aviser. Han rettede en voldsom kritik mod reformismen, som han ikke mente var revolutionær. Han udviklede igennem årene en stadigt stærkere foragt for reformismen, og han prøvede at få hele den socialistiske bevægelse til at slutte sig til sin definition af revolutionær syndikalisme.
Da han kom tilbage til Predappio, blev han anfører for en landarbejderstrejke. Den 18. juni 1908 blev han arresteret for trusler, og han blev straks stillet for retten og idømt tre måneders fængsel. Efter 15 dage blev han løsladt mod kaution. I september samme år blev han fængslet igen, nu i ti dage for at have arrangeret et ulovligt møde i Meldola.
I februar 1909 kom han til det østrigske Tyrol, hvor den italiensktalende del af befolkningen var i overtal, også i arbejderklassen. I byen Trient blev han sekretær for byens socialistiske arbejderforening og redaktør af dens avis «L'Avvenire del Lavoratore». Allerede den 7. marts kom han i journalistisk klammeri med Alcide De Gasperi, redaktør for det katolske tidsskrift «Il Trentino», senere det befriede Italiens første statsminister efter 2. Verdenskrig.
Han blev medarbejder ved Trients socialisters partiorgan tidsskriftet «Il Popolo». Han og tidsskriftets grundlægger, journalist og socialistleder Cesare Battisti, blev delegerede ved det østrigske rigsråd. Battisti kæmpede mod partilinjen, for at den italiensktalende del af Østrig skulle løsrives og indlemmes i Italien. Selv om det ikke stemte med socialistpartiets linje, vandt det genklang hos Mussolini.
Den 10. september 1909 blev Mussolini fængslet i Rovereto efter at have spredt forbudt litteratur og for at have opfordret til vold; den 29. blev han udvist fra Østrig-Ungarn og vendte tilbage til Forli.
Hjemme i Italien blev han partisekretær i 1910. I Forli fortsatte han sit journalistiske arbejde. Han begyndte at komme sammen med Rachele Guidi d. 17.januar samme år, og 1.september blev Edda født, det første af hans fem børn.
I december 1912 blev Mussolini chefredaktør for «Avanti!», som blev redigeret og udgivet i Milano. Oplaget steg fra 20.000 til 100.000 eksemplarer.
I november 1913 grundlagde Mussolini et nyt tidsskrift ”Utopia”. Navnet var inspireret af Thomas Mores bog Utopia fra 1500'tallet. Han opfattede Thomas More som den første socialist.
1. verdenskrig Den 9. juli 1914 blev han valgt til byrådet i Milano. Der var fremgang for socialisterne ved de fleste regionsvalg i Italien.
I 1914 begyndte 1. verdenskrig. Først var han modstander af krigen og mente Italien burde holde sig ude af den. Nogle måneder efter krigens udbrud ændrede han mening, og over for Cesare Battisti udtalte han at Italiens neutralitet var meningsløs, fordi landet ville ende som passiv støtte for Tyskland og Østrig-Ungarn. Den 10. oktober 1914 meldte han i parti-avisen Avanti at han var skeptisk over den italienske neutralitet.
Hans partikammerater så ham som en forræder imod socialismen, og han blev ekskluderet fra socialistpartiet den 24. november 1914.
Mussolini begyndte på sin egen avis, som støttede krigsdeltagelsen den 24. november 1914.
Den 23. maj erklærede Italien krig imod Tyskland og Østrig-Ungarn. Mussolini støttede krigen, blandt andet som reaktion på at Østrig-Ungarn ikke ville afstå italiensktalende områder til gengæld for Italiens neutralitet. Samtidig fastholdt han at han var socialist. Andre mente at han i så fald var en nationalistisk socialist.
thumb|Mussolini som soldat i 1917 Han blev indkaldt den 31. august 1915. Den 22. februar 1917 blev han lettere såret, da en italiensk granat eksploderede, og skaderne medvirkede til at han blev kasseret i august 1917.
I oktober 1917 blev Italien ramt af en militær katastrofe ved Flitsch/Tolmein (Caporetto), og landet var tæt på at kapitulere. Italien kom ud af krigen med stor gæld og arbejdsløshed, og brød næsten sammen. Arbejderbevægelsen foretog, inspireret af Lenin, et revolutionsforsøg under «de to røde år» (Biennio rosso). Den lavede strejker og besatte fabrikker og landejendomme.