Zodiac Killer er en seriemorder, som hærgede i det nordlige Californien sidst i 1960'erne. Hans identitet er stadig ukendt. The Zodiac prægede sit navn ind i en serie af hånende breve, som han sendte til forskellige aviser. Blandt hans breve var fire kryptogrammer, hvoraf to stadig mangler at blive dechifreret.

Zodiac havde 7 kendte ofre, i Benicia, Vallejo, Lake Berryessa og San Francisco imellem december 1968 og oktober 1969. Hans ofre var 4 mænd og 3 kvinder i alderen 16 til 29 år. Andre ofre formodes også at være Zodiacs ofre, men der er dog ikke fundet endelige beviser, som knytter Zodiac til disse sager.

I april 2004 markerede San Franciscos politi Zodiac-sagen som inaktiv, men genåbnede sagen engang før marts 2007. Sagen er forblevet åben i flere andre stater.

I maj 2018 forsøgte Vallejo Police Department at finde frem til Zodiac ved en DNA-analyse, hvor gerningsmandens DNA skulle analyseres og sammenlignes med andre personers DNA i en stor slægtsforskningsdatabase, så man på den måde kunne finde frem til Zodiac selv eller hans slægtninge. Det har dog ikke givet resultater i forhold til at identificere Zodiac.

Ofre Bekræftede ofre Selvom Zodiac i sine breve til aviserne påstod, at han havde myrdet 37 mennesker, er kun 7 ofre blevet bekræftet som ofre for Zodiac. To af dem overlevede deres møde med Zodiac.

David Arthur Faraday, 17 år, og Betty Lou Jensen, 16 år, blev skudt og dræbt den 20. december 1968 på Lake Herman Road i Benicia. Michael Renault Mageau, 19 år, og Darlene Elizabeth Ferrin, 22 år, blev skudt 4. juli 1969 på Blue Rock Springs golfbanes parkeringsplads i udkanten af Vallejo. Darlene var død ved ankomsten til Kaiser Foundation Hospital, mens Michael overlevede. Bryan Calvin Hartnell, 20 år, og Cecelia Ann Shepard, 22 år, blev dolket den 27. september 1969 på ”Zodiac Island” Lake Berryessa i Napa County. Hartnell overlevede 6 knivstik i ryggen, mens Shepard døde af sine kvæstelser 2 dage efter overfaldet. Paul Lee Stine, 29 år, blev skudt og dræbt den 11. oktober 1969 i Presidio Heights i San Francisco.

Mulige ofre Mange andre ofre fra andre uopklarede sager er blevet kendt som mulige Zodiac-ofre, selvom beviserne er utilstrækkelige. Af følgende kendte mulige ofre er ingen endnu officielt blevet bekræftet som værende Zodiacs ofre.

Robert Domingos, 18 år, og Linda Edwards, 17 år, blev skudt og dræbt den 4. juni 1963 på en strand nær ved Lompoc. Edwards og Domingos er føjet til listen af mulige Zodiac-ofre, fordi der er mange lighedspunkter med Zodiacs overfald ved Lake Berryessa 6 år senere. Cheri Jo Bates, 18 år, blev dolket til døde og næsten halshugget den 30. oktober 1966 ved Riverside Community kollegium i Riverside. Bates' mulige forbindelse til Zodiac blev først opdaget, da reporter Paul Avery ved San Francisco Chronicle 4 år efter mordet fik nogle tips, der henviste til lighederne imellem Zodiacs andre ofre og mordet på Bates. Kathleen Johns, 22 år, blev overfaldet den 22. marts 1970 på Highway 132 ved I – 580 vest for Modesto. Johns flygtede fra en mand, som havde kørt hende og hendes spæde datter rundt på de små veje imellem Stockton og Patterson i omkring 3 timer. Efter hun var flygtet og var kommet til politistationen i Patterson, så hun en efterlysningsplakat med Zodiac og identificerede ham som hendes kidnapper. Donna Lass, 25 år, blev sidst set den 26. september 1970 i det sydlige Lake Tahoe. Et postkort med en reklame for Forest Pines ejerlejligheder, tæt på Lake Tahoe, blev modtaget af the Chronicle 22. marts 1971 og menes af nogle at være et bevis på, at Zodiac står bag ved Lass’ forsvinden, og hun derved er et muligt offer. Postkortet er dog aldrig officielt blevet forbundet til Zodiac.

Tidslinje Lake Herman Road Det første mord, som bevisligt blev begået af The Zodiac Killer, er skuddrabene på gymnasieeleverne David Arthur Faraday og Betty Lou Jensen den 20. december 1968 i udkanten Benicias.

Parret var på deres første date og havde planer om at se julekoncerten på Hogan High i nærheden af Jensens hjem. I stedet besøgte de en ven og stoppede på en lokal restaurant og kørte derefter til Lake Herman Road. Omkring klokken 22.15 parkerede Faraday sin mors bil på en grusplads, som var kendt som Lover's lane (Kærlighedsstien). Kort efter klokken 23 ankom der en anden bil, som parkerede ved siden af dem. Chaufføren truede højst sandsynligt det unge par med en pistol og tvang dem ud af deres bil. Jensen døde først, og da Faraday var halvvejs ude af bilen, skød manden ham i hovedet. Jensen faldt til jorden, 8,79 meter fra bilen skudt 5 gange i ryggen, og derefter kørte manden fra stedet.

Deres lig blev fundet få minutter senere af Stella Borges, som boede tæt på og som alarmerede Daniel Pitta og William T. Warner ved politiet. Kriminalbetjent Les Lundblad fra Solano County Sherifs afdeling efterforskede sagen, men der blev ikke fundet nogen solide spor.

Blue Rock Springs På et tidspunkt omkring midnat den 4.–5. juli 1969 kørte Darlene Ferrin og Michael Mageau til The Blue Rock Springs Golfbane i Vallejo, 30 km fra Lake Herman Road - mordstedet - og parkerede. Mens de sad i Ferrins bil, kørte en anden bil ind på pladsen og parkerede ved siden af dem. Den kørte væk næsten med det samme, men kom tilbage ca. 10 minutter senere og parkerede bag dem. Chaufføren stod ud af bilen og gik over til passagersiden med en lommelygte i hånden og en 9 mm pistol. Han blændede dem med lyset fra lommelygten først, så skød han dem begge flere gange, og begyndte at gå tilbage til sin bil. Da Mageau stønnede i smerte, vendte chaufføren tilbage og skød dem begge igen, og så kørte han af sted.Graysmith, pp. 26 – 28.

Klokken 12:40 ringede en mand til Vallejo Politi for at rapportere og sagde at han stod bag morderne, og han fortalte også at han stod bag mordet på Jensen og Faraday 6½ måned tidligere. Politiet sporede telefonopkaldet til en tankstation på hjørnet af Springs Road og Tuolumne, ikke langt fra Ferrins hjem, og ganske kort fra Vallejo Sherifs afdelingGraysmith, pp. 32 – 33.. Ferrin blev erklæret død på hospitalet. Mageau overlevede overfaldet på trods af skudsår i ansigtet, nakken og brystet. Kriminalbetjent John Lynch og Ed Rust fra Vallejo politi efterforskede forbrydelsen.Graysmith, p. 29. Kriminalbetjent Jack Mulanax overtog sagen i 1970’erne.

De første Zodiac-breve thumb|Løsningen på Zodiacs 408 symboler (chifferskrift); de sidste 18 bogstaver er aldrig blevet løst. Den 1. August 1969 blev 3 breve modtaget af Vallejo Times-Herald, San Francisco Chronicle og San Francisco Examiner. De næsten identiske breve tog æren for mordene ved Lake Herman Road og Blue Rock Springs. Hvert brev indeholdt også en tredjedel af et kryptogram på 408 symboler, som morderen påstod indeholdt hans identitet.

Zodiac forlangte, at de blev trykt på forsiden af hver avis, ellers ville han køre rundt hele weekenden og slå folk ihjel, som var alene i natten, og sådan ville han forsætte, indtil han havde dræbt et dusin mennesker hen over weekenden. Chronicle trykte deres del af kryptogrammet på side 4 i næste dags udgave af avisen. Ved siden af koden citerede man Vallejo's politimester Jack E. Stiltz for at sige, at ” Vi er ikke sikre på, at dette brev er skrevet af morderen, og vi opfordrer forfatteren til at sende endnu et brev med flere facts for at bevise sin identitet."

Den 7. august 1969 modtog San Francisco Examiner endnu et brev med denne hilsen: ”Kære Redaktør, dette er Zodiac der taler”. Det var første gang at morderen have refereret til sig selv med dette navn. Brevet var et svar til politimester Stiltz, som havde bedt om flere facts som bevis for at han stod bag mordene på Faraday, Jensen og Ferrin. I brevet beskrev Zodiac detaljer omkring mordene, som ikke var blevet offentliggjort, samt en meddelelse til politiet om, at når de have løst koden, så ville de have ham.Graysmith, pp. 55 – 57.

Den 8. august 1969 knækkede Donald og Bettye Harden fra Salinas kryptogrammet, som ikke indeholdt Zodiacs navn.

Lake Berryessa Den 27. september 1969 var Bryan Hartnell og Cecelia Shepard på skovtur ved Lake Berryessa, en lille ø, der er forbundet med Twin Oak Ridge via en lille sandtange. En mand kom over til dem, iført en sort bøddelhætte med klips-på-solbriller, hen over hullerne til øjnene, og en halskæde hængende over sit bryst, med et 3 x 3 cm kors/cirkelsymbol. I hånden havde han, hvad Hartnell går ud fra var en 45. Den hætteklædte mand påstod, at han var en flygtet fange fra Deer Lodge, Montana, hvor han havde slået en vagt ihjel og stjålet en bil. Han forklarede at han havde brug for deres penge og bil, så han kunne komme til Mexico. Han havde medbragt et stykke tørresnor af plastik og bad Shepard om at binde Hartnell og derefter sig selv. The Zodiac tjekkede og strammede selv Hartnells bånd, da han fandt ud af, at hun havde bundet ham løst, så Zodiac trak en kniv og dolkede dem begge. Han gik så de 500 meter tilbage til Knoxville Road og tegnede et kors i en cirkel på Hartnells bildør med en sort sprittusch og skrev under dette, Vallejo/12-20-68/7-4-69/Sept 27-69-6:30/by knife.Graysmith, pp. 62 – 77

Klokken 19:40 ringede en mand til sherifkontoret i Napa County fra en telefonboks, for at rapportere sin forbrydelse. Telefonrøret blev fundet hængende få minutter senere ved Napa bilvask, på Main Street i Napa af radioreporter Pat Stanley, ganske kort fra sheriffens kontor og kun 27 mil fra mordscenen. Kriminalbetjente kunne tage et endnu vådt håndfladeaftryk fra telefonen, men det er endnu ikke lykkes dem at matche det med en mistænkt.

En mand og hans søn, som fiskede i en nærliggende bugt, fandt ofrene efter at have hørt deres skrig efter hjælp, og tilkalde hjælp fra parkbetjentene. Betjentene Dave Collins og Ray Land fra Napa County var de første på mordscenen. Cecelia Shepard var ved bevidsthed og kunne give en detaljeret beskrivelse af overfaldsmanden. Hartnell og Shepard blev bragt til Queen of the Valley Hospital i Napa med ambulance. Shepard gik i koma under transporten til hospitalet og kom aldrig til bevidsthed igen. Hun døde to dage senere, men Hartnell overlevede og kunne fortælle om sin oplevelse til pressen.

Kriminalbetjent Ken Narlow fra Napa County, som arbejdede på sagen, forsatte med at prøve at løse den, indtil han gik på pension i 1987.

Presidio Heights Den 11. oktober 1969 steg en mand ind i Paul Stines taxa ved vejkrydset Mason og Geary Streets i San Francisco. Han bad om at blive kørt til Washington og Maple Streets, i nabolaget til Presidio Heights. Af grunde som ikke er kendt, kørte Stine en gade længere til Cherry Street, og manden skød ham en gang i hovedet med en 9mm, hvorefter han tog Stines tegnebog, bilnøgler og rev hans skjorteflig af. Han blev set af 3 teenagere fra den anden side af gaden klokken 21.55, som ringede til politiet mens forbrydelsen fandt sted. De så manden tørre taxien af og derefter gå mod Presidio, en gade mod nord. Politiet ankom få minutter senere og teenagerne forklarede, at forbryderen stadig var lige i nærheden.