Dette er en liste over hvalarter. Disse arter samles traditionelt i ordenen hvaler (Cetacea), men palæontologiske og molekylærgenetiske resultater fra de senere år understøtter entydigt at hvalerne er en undergruppe af de parrettåede hovdyrAgnarsson, I. and L. J. May-Collado. 2008. The phylogeny of Cetartiodactyla: The importance of dense taxon sampling, missing data, and the remarkable promise of cytochrome b to provide reliable species-level phylogenies. Molecular Phylogenetics and Evolution 48:964-985.. Listen indeholder mere end 80 nulevende arter, inklusiv flere nyligt beskrevne, og inddelt i de to undergrupper tandhvaler (Odontoceti) og bardehvaler (Mysticeti). Den kinesiste floddelfin (baiji) er også medtaget, selv om den formentlig er uddød mellem 2005 og 2010.
Hvaler er havpattedyr karakteriseret ved en aflang, strømlinet krop, paddellignende forlemmer og ingen synlige baglemmer (de rudimentære bækkenknogler findes inde i kroppen). Halen er fladtrykt til en finne, der er hovedkilden til fremdrift.
Undergruppe Mysticeti: Bardehvaler
Bardehvalerne (Mysticeti), er den ene af de to undergrupper (parvoorden) af Cetacea. Bardehvaler er karakteriseret ved ikke at have tænder og i stedet have bardeplader til at filtrere føde fra vandet. Desuden kan de kendes på at have et dobbelt blåsthul, hvor tandhvalerne kun har et enkelt, Nulevende bardehvalarter har kun tænder i den embryonale fase. Fossile bardehvaler havde tænder før barderne udvikledes.
Familie Balaenidae: Rethvaler
Balaenidae er en familie af hvaler, der indeholder to slægter og 4 arter. Almindeligvis kaldes gruppen rethvaler, idet hvalfangerne betragtede dem som de rette hvaler at fange da de svømmer langsomt og ikke synker til bunds når de er harpunerede. Navnet kan dog være forvirrende, eftersom tre af arterne kaldes rethvaler (nordlig rethval, sydlig rethval og stillehavsrethval), mens den sidste blot kaldes grønlandshval. Alle rethvalerne har følgende karakteristika: en glat bug uden længdegående furer; en særpræget hovedform med stærkt opadbuet underkæbe, underlæber der omslutter siderne og fronten af snuden; lange smalle, elastiske bardeplader (op til 9 gange længere end brede) med fine bardepladehorn; sammensmeltningen af alle halshvirvler og andre skeletkarakteristika; en langsom svømmehastighed.
Slægt Balaena Linnaeus, 1758 - 1 artDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledeGrønlandshvalBalaena mysticetus Linnaeus, 1758Ikke truet (LC)8.000-9.200100px100px 60 ton120pxSlægt Eubalaena Gray, 1864 - 3 arterDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledeNordkaperEubalaena glacialis Müller, 1776Truet (EN)300100px100px 40-80 ton120x100pxStillehavskaper eller stillehavsrethvalEubalaena japonica Lacépède, 1818Truet (EN)200100px100px 60-80 ton120pxSydkaper eller Sydlig rethvalEubalaena australis Desmoulins, 1822Ikke truet (LC)7.000100px100px 40-80 ton120px
Familie Balaenopteridae: Finhvaler
Finhvaler er den største gruppe af bardehvaler med ni arter i to slægter. De inkluderer de største dyr, der nogensinde har levet, blåhvalerne, som kan blive op til 150 ton, to andre, der sagtens kan blive over 50 ton, og den mindste i gruppen, vågehvalen, bliver endda op til 9 ton.
Finhvaler har deres navn efter et norsk ord, der betyder "furehval": alle medlemmer af familien har en række bugfurer på langs af kroppen, der løber fra under munden tilbage til navlen (undtagen sejhvalen som har kortere furer). Disse furer menes at tillade munden at udvides enormt under fødeindtag. Derudover har finhvalerne alle en rygfinne, en bred, let kurvet snude og korte barder.
Underfamilie Balaenopterinae - 1 slægt, 8 arterSlægt Balaenoptera - 8 arterDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledeBlåhvalBalaenoptera musculus Linnaeus, 1758Truet (EN)5.000-12.000100px100px 100-120 ton120pxFinhvalBalaenoptera physalus Linnaeus, 1758Truet (EN)64.000100px100px 45-75 ton120pxSejhvalBalaenoptera borealis Lesson, 1828Truet (EN)57.000100px100px 20-25 ton120pxBrydeshvalBalaenoptera brydei Olsen, 1913Ukendt (DD)90-10.000100px100px 16-18,5 ton120pxEdens hvalBalaenoptera edeni Anderson, 1879UkendtUkendt12 tonVågehvalBalaenoptera acutorostrata Lacépède, 1804 Ikke truet (LC)Ukendt100px100px 9 ton120pxAntarktisk vågehvalBalaenoptera bonaerensis Burmeister, 1867Ukendt (DD)Ukendt100px100px 9 ton120pxOmuras hvalBalaenoptera omurai Wada et al., 2003Ukendt (DD)UkendtUnderfamilie Megapterinae - 1 slægt, 1 artSlægt Megaptera Gray, 1846 - 1 artDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledePukkelhvalMegaptera novaeangliae Borowski, 1781Ikke truet (LC)>60.000Reilly, S.B., Bannister, J.L., Best, P.B., Brown, M., Brownell Jr., R.L., Butterworth, D.S., Clapham, P.J., Cooke, J., Donovan, G.P., Urbán, J. & Zerbini, A.N. (2008). Megaptera novaeangliae. In: IUCN 2008. IUCN Red List of Threatened Species. Downloaded on 19 December 2010100px100px 25-30 ton120px
Familie Eschrichtiidae: Gråhvaler
Gråhvalerne befinder sig i en familie for sig selv, eftersom de er tilstrækkeligt forskellige fra rethvalerne og finhvalerne. Gråhvalerne er de eneste bardehvaler, der lever af bunddyr, idet de filtrerer små organismer fra mudderet i lavvandede farvande. De har en drægtighedsperiode på over et år, hvilket er usædvanligt for bardehvaler.
Slægt Eschrichtius - 1 artDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledeGråhvalEschrichtius robustus Lilljeborg, 1861Ikke truet (LC)26.000100px100px 14-35 ton120px
Familie Neobalaenidae: Dværgrethvaler
Dværgrethvaler har flere træk til fælles med rethvalerne, bl.a. den opadbuede underkæbe, men i modsætning til de store rethvaler har dværgrethvalen en rygfinne. Dværgrethvalerne er imidlertid ikke nært beslægtet med hverken rethvaler eller finhvaler, men hører til i sin helt egen familie, Cetotheriidae.Fordyce, R. E., & Marx, F. G. (2013). The pygmy right whale Caperea marginata: the last of the cetotheres. Proceedings of the Royal Society of London B: Biological Sciences, 280(1753). doi: 10.1098/rspb.2012.2645
Genus Caperea Gray, 1864 - 1 speciesDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledeDværgrethvalCaperea marginata Gray, 1846Ukendt (DD)Ukendt100px100px 3-3,5 ton
Undergruppe Odontoceti: tandhvaler
Tandhvalerne (Odontoceti) kendetegnes som navnet antyder ved at have tænder, selvom næbhvalerne kun har 2 stk. i undermunden, og det er kun hannerne. Tandhvalerne har dog aldrig barder og har i modsætning til bardehvaler kun et blåsthul. Tandhvaler er aktive jægere, som ernærer sig ved fisk, blæksprutter og i nogle tilfælde andre havpattedyr. Et unikt træk ved tandhvaler er deres biosonar. Ved hjælp af biosonaren kan tandhvaler navigere og fange bytte selv i totalt mørke.
Familie Physeteridae: Kaskelotter
Kaskelothvalen er umiskendelig blandt hvaler. Det er den største af tandhvalerne, på størrelse med de store bardehvaler. Den er bl.a. kendetegnenet ved et meget stort, firkantet hoved, der udgør omtrent ⅓ af krobslængden. Blåsthullet sidder i forenden af hovedet og peger skråt forud og til venstre. Underkæben er smal og når ikke helt frem til forenden af hovedet. Der er ingen tænder i overkæben. Kaskelotter lever på dybt vand, ofte i forbindelse med kontinentalsoklen og lever af dybhavsblæksprutter.
Slægt Physeter – 1 artDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledeKaskelot el.KaskelothvalPhyseter macrocephalus Linnaeus, 1758Sårbar (VU)200.000–2.000.000Den totale bestand er ukendt. Grove overslag mellem 200.000 og 2 millioner individer stammer fra ekstrapoleringer af tællinger i mindre havområder til hele jorden.100px100px25–50 ton
Familie Kogiidae: Dværgkaskelotter
Dværgkaskelotterne er langt mindre end kaskelotten, men har store anatomiske ligheder med denne, bl.a. anatomien af de lydproducerende strukturer i hovedet. Dværgkaskelotter er små og uanseelige, der sjældent ses. De lever på stor dybde og lever af dybhavsblæksputter.
Slægt Kogia – 2 arterDansk navnVidenskabeligt navnStatusPopulationUdbredelseStørrelseBilledeLille dværgkaskelotKogia sima Owen, 1866ukendt (DD)Ukendt100px100px 250 kgAlmindelig dværgkaskelotKogia breviceps Blainville, 1838ukendt (DD)Ukendt100px100px400 kg120px
Familie Ziphiidae: Næbhvaler
Næbhvalerne udgør en af de største familier af tandhvaler men er samtidig en af de dårligst kendte grupper af store pattedyr. Flere arter er først beskrevet i de seneste årtier og det er sandsynligt at flere arter vil blive beskrevet i de følgende år. Næbhvalerne, med undtagelse af den mangetandede næbhval, har ikke funktionelle tænder, i al fald ikke til fødesøgning. Kun hannerne har to stødtænder i undermunden, der sandsynligvis bruges til kampe mellem rivaliserende hanner. Næbhvaler lever på store dybder i forbindelse med undervandsbjerge og dybhavskløfter. De lever af dybhavsblæksprutter, som de fanger ved at suge dem ind i munden ved hjælp af et kraftigt undertryk lavet af tungen.
Underfamilie Ziphiinae – 2 slægter, 2 arterSlægt Tasmacetus – 1 artDansk navnVidenskabeligt navnStatusBestandUdbredelseStørrelseBilledeMangetandet næbhval el. Tasmansk næbhvalTasmacetus shepherdi Oliver, 1937Ukendt (DD)Ukendt100px100px2-2.5 tonSlægt Ziphius – 1 artDansk navnVidenskabeligt navnStatusBestandUdbredelseStørrelseBilledeSmåhovedet hvalZiphius cavirostris G. Cuvier, 1823Ikke truet(LC)Ukendt100px100px2–3 ton120pxUnderfamilie Beradiinae – 1 slægt, 2 arterSlægt Berardius – 2 arterDansk navnVidenskabeligt navnStatusBestandUdbredelseStørrelseBilledeArnouxs næbhvalBerardius arnuxii Duvernoy, 1851Ukendt (DD)Ukendt100px100px8 tonBairds næbhvalBerardius bairdii Stejneger, 1883Ukendt (DD)Ukendt100px100px12 tonUnderfamilie Hyperoodontinae – 3 slægter, 17 arterSlægt Indopacetus – 1 artDansk navnVidenskabeligt navnStatusBestandUdbredelseStørrelseBilledeLongmans næbhvalIndopacetus pacificus Longman, 1926Ukendt (DD)Ukendt100px100px3,5-4 tonSlægt Hyperoodon – 2 arterDansk navnVidenskabeligt navnStatusBestandUdbredelseStørrelseBilledeDøglingHyperoodon ampullatus Forster, 1770Ikke truet (LC)~10,000100px100px7 ton120pxSydlig døglingHyperoodon planifrons Flower, 1882Ikke truet (LC)>500,000100px100px6 tonSlægt Mesoplodon Gervais, 1850 – 14 arterDansk navnVidenskabeligt navnStatusBestandUdbredelseStørrelseBilledeAlmindelig NæbhvalMesoplodon bidens Sowerby, 1804Sårbar (VU)Ukendt100px100px1-1.3 ton120pxAndrews næbhvalMesoplodon bowdoini Gervais, 1850Ukendt (DD)Ukendt100px100px1 tonBahamondes næbhvalMesoplodon bahamondi Gray, 1874Ukendt (DD)Ukendt100px1.2 tonBlainvilles næbhvalMesoplodon densirostris Blainville, 1817Ukendt (DD)Ukendt100px100px120pxGervais' næbhvalMesoplodon europaeus Gervais, 1855Ukendt (DD)Ukendt100px100px1.2 tonGinkgotandet næbhvalMesoplodon ginkgodens Nishiwaki & Kamiya, 1958Ukendt (DD)Ukendt100px100px1.5 tonGrays næbhvalMesoplodon grayi von Haast, 1876Ukendt (DD)Ukendt100px100px1.5 tonHectors næbhvalMesoplodon hectori Gray, 1871Ukendt (DD)Ukendt100px100px1 ton120pxHubbs næbhvalMesoplodon carlhubbsi Sowerby, 1963Ukendt (DD)Ukendt100px100px1.4 tonPerrins næbhvalMesoplodon perrini Dalebout, Mead, Baker, Baker, & van Helding, 2002Ukendt (DD)Ukendt100px1.3–1.5 tonLille næbhvalMesoplodon peruvianus Reyes, Mead, and Van Waerebeek, 1991Ukendt (DD)Ukendt100x90px100px800 kgStejnegers næbhvalMesoplodon stejnegeri True, 1885Ukendt (DD)Ukendt100px100px1.5 tonLayards næbhvalMesoplodon layardii Gray, 1865Ukendt (DD)Ukendt100px100px2 tonTrues næbhvalMesoplodon mirus True, 1913Ukendt (DD)Ukendt100px100px1.4 ton
Familie Monodontidae: Narhvaler